Foredrag med BUBBER
POSITIVITET OG LIVSGLÆDE

Torsdag den 25. marts 2010 inviterede KRIFA til foredrag med BUBBER.

Min umiddelbare tanke var BUBBER´s Badekar, men så kom jeg i tanke om alt det gode der siden er sendt med ham. Hvad han har været med til. Hvad han har gennemgået.

Da jeg så læste temaet: POSITIVITET OG LIVSGLÆDE - få et bedre arbejdsklima ved hjælp af humor. Så vågnede jeg op. Her var absolut et interessant emne.

Ebba og jeg drog afsted. Vi nåede ikke lige hjem fra et stykke arbejde ude, men så måtte vi bare møde op i arbejdstøj og det gik såmænd udmærket.

At genfortælle BUBBER´s foredrag vil være umuligt. MEN at fortælle at han sprudlende af humør fik fortalt alle fremmødte, og vi var rigtig mange, at vi i livet når længst med smil.

Her talte han om både arbejds- og privatliv. Meget kan opnås ved at være positiv. Ved at tale pænt til hinanden. Ved bare den lille ting som at smile.

Et smil. En kompliment. Du er god nok. Disse ord kan få mennesker til at yde langt mere. Til at gå tilfredse hjem fra arbejde. Til at glæde sig til næste arbejdsdag.

Det var en stor gang SPEEDTALK vi fik. Ikke tid til rygepauser, kaffepauser eller tissepauser. Alt skulle med.

Efter foredraget fik jeg en kort snak med BUBBER. Om hvordan han larer, at være en anderledes person. At gøre som han har lyst på trods af fordomme.

Ordene fra ham var tydelige. Et smil bringer dig langt. Straks tænkte jeg på mine begrænsede muligheder for at smile, men klart og kontant kom det: Alle kan føle smilet. OGSÅ selvom det ikke lige ses på munden. Smilet kan høres i snakken. BUBBER sagde ikke tale, men snakke. Smilet kan altid ses i øjnene.

Disse værdifulde ord vil jeg tage med med så godt som det er muligt.

En stor tak sal lyde til BUBBER.

Den 14.4.2007 var jeg på kursus. Jeg blev undervist af Jill Grenaa i trim af Australsk Terrier. En rigtig lærerig oplevelse, da hun er ekspert på dette område. Jeg har trimmet Aussie i mange år, men her var alligevel meget at lære. Nu er jeg klar til at kaste mig ud i denne opgave.

Den 14.4.2007 var jeg ligeledes på kursus i Norwich Terrier hvor Lonni Falk underviste. Hun har trimmet denne race i rigtig mange år både til udstilling og til hverdag. Også her fik jeg lært nogle nye ting som jeg vil bruge i mit arbejde.

Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE